
FC
JABBA
MIDTBANEN

6. Andreas Strini "Pirlo" Lethan "Gattuso" "Fodboldsko"
f. 1994, Hvidovre
Højde: 183
Ben: Højre
Jabba siden: 2013
Position: Midtbane

7. Magnus "Gnüz-Gnüzzi" Mains "Rutine-G" Bastholm
f. 1993, Farum/Bruxelles/Irland
Højde: 172
Ben: Begge
Jabba siden: 2011
Position: Højre midt/Alt

8. Emil "Captain" Seidelin Dietrich
f. 1993, Hvidovre Hospital
Højde: 180
Ben: Venstre
Jabba siden: 2012
Position: Central Midtbane

9. Oliver Bue Lund
f. 1992, Østerbro
Højde: 179
Ben: Begge
Jabba siden: 2012
Position: Midtbane

10. Oliver Præsi Emil Andersen
f. 1992, Brønshøj
Højde: 201
Ben: Højre
Jabba siden: 2011
Position: Central Midtbane

11. August "Spürv" Andersen "Spurven"
f. 1995, Brønshøj
Højde: 179
Ben: Primært højre
Jabba siden: 2016
Position: Alle

15. Kasper Crisp Rasmussen
f. 1992, Hellerup
Højde: 175
Ben: Venstre (begge)
Jabba siden: 2014
Position: Central Midtbane

23. Thorkil Thürk Klintür Klint
f. 1993, Frederiksberg
Højde: 180
Ben: Højre
Jabba siden: 2014
Position: Venstre Midt (Angriber)

83. Jakob "Leee-Jake" Slebsager "Snake-the-flake" Nielsen
f. 1993, Omkring Virum
Højde: 189
Ben: Primært venstre
Jabba siden: 2012
Position: Venstre/højre midtbane
Jabbas kaptajn og dødboldsspecialist. Dietrich huserer på den centrale midtbane med spidskompetencer i det offensive spil, hvilket hans mål- og assiststatistik flot fortæller. Han besidder et stærkt venstre ben, som der hver eneste sæson kommer flere utrolige scoringer fra. Han er aldrig bange for at gå forrest i holdets tjeneste. Derudover tager Dietrich altid et stort ansvar hvad angår planlægning og praktiske gøremål. Han er i den grad en mand med Jabba i hjertet.
”Spurven sidder stum bag Crisp” lyder den gamle salme, men så har man vist ikke set Spurven i aktion for Jabba! Glidende tacklinger, solide skulderskub, smukke afleveringer og en utrolig nærkampsstyrke gør Spurven til et mareridt at spille overfor, og en drøm at være på hold med. Når det sortner for øjnene for resten af den (måske lidt tungere) centrale midtbane, så tonser Spurven upåvirket ned i glidende og op i hovedstød. Spurven er enhver træners drøm og dækker gerne en midterforsvar eller en back. Ved du hvad det bedste er? Spurven arbejder i BR.
Rutinen og roen vil ingen ende tage, når sneræven Crisp indtager grønsværen. Med en uovertruffen timing samt boldkontrol, bliver bolde konstant brudt lige foran forsvaret og, med hans gyldne venstre skøjte, bliver boldene fordelt – både kort og langt. Om det er i en et-to eller en diagonalpasning til modsatte kant, kan du være sikker på, at Crisp har truffet det rigtige valg, for rutinen, roen, boldkontrollen og overblikket har aldrig været et problem for Misteru Crippa.
Fodboldseriernes præsident. Med stænger så lange som Mosen er dyb, slipper ingen helskindet igennem en tur i Det Hvide Hus. En stille dag på kontoret indbefatter for Præsi gerne blodige knæ, full-length tacklinger og fabuløse tværbane-pasninger, skærende gennem fjendens defensive linjer som varme knive i en jordbærkage. Som en af dem med flest Jabbakampe, er han en mand der går forrest, når lokummet brænder; en ærgerrig leder, en nidkær bødekassemester og en fremragende ven på banen.
Thürk har siden tidernes morgen tonset op og ned ad Jabbas højreflanke - og når han kommer i et overlap, så kommer han i fart! Burki er Jabbas suverænt sikre frisparksskytte og sparker som en hest med et dykkende spark á la David Luiz. En uforudsigelig spiller, som er svær at markere - selv en tæmning kan ryge i mål for Thürk som i hattrickskampen mod Skjold. "Walkie-Thorkil" er en suveræn indpisker og hyggespreder til træning og i omklædningsrummet -Man kan altid regne med "The Mouth"!
Le Jake - Virums Zidan. Dette blev han kaldt under Klaus Berggren, der ikke var den sidste til at se hans talent. Efter en fodboldstudietur til Indien, kom han hjem, forvandlet til Ameobi. Siden november 2015 har Snake slidt og slidt på vægtene i dit lokale træningscenter. Han bygger på og bygger på. En klassisk "Le Jake"-finte bærer garanti om succes, og efter han er sat lidt på toppen, har han kvitteret med bravour. Le Jake!
Hvis du læser det her, og du er back, så skal du drikke noget rødbedejuice og få trænet dine lægge.
Gnüzinho er hurtig som en gepard og stærk som en hingst. Tidligere tennisspiller på tætved Farumsk topplan. Som en ildkugle eller et shot granatæble flyver han forbi modstanderen. Utilgivelige Gnus.
De pasningshungredes bedste ven - send Gnus, du fortryder det ikke! Hans flade indlæg skærer som knive i varmt smør…...
Hurtig som en fasan, arbejdsom som en bæver. Bue er en de af de gamle drenge, der hurtig tiltog sig en plads i fansenes hjerter. Med sit lange garn svirper han umærkeligt rundt på banen, snart som eminent forsvarsduellant på kanten, snart som modbydeligt målfarlig afslutter i den anden ende. Han har en højreskøjte som Thors hammer, og når den svinges, begynder seriefodboldens ragnarok. Bue er GET-BIG og finesse kombineret og samlet i én giftig viking.
”Fodboldsko! Strini han er go!” En sang der forpligter, og Jabbas helt egen ”Pippo Inzaghi” kvitterer med stensikre afslutninger, når chancen byder sig. Måske har Strini den højeste træfsikkerhed blandt alle i truppen – hvem har nogensinde set Strini brænde en chance? Strini møder op til træning og kamp direkte fra fredagsbar på KUA og gerne lidt snalret. Selv hvis han ikke spiller, kan man være sikker på, at Strini er på plads blandt supporterne – som formand for Jabbas fanklub.