top of page

FORSVARET

Da René stødte til Jabba i foråret 2014, gav han holdet, hvad det havde manglet så længe: en ægte, solid, venstrebenet venstreback. René huserer som fast mand på denne back, hvor han med sin fysiske styrke afviser fløjene som var de myg. Han elsker at svinge sit venstreben i lange diagonaler, men indgår også det mindre spil fra sin position. I feltet er han bomstærk og altid pålidelig.

1. Søren "Bubber" "Don Bubb" Hartvigsen 
f. 1992, København
Højde: 189
Ben: Højre
Jabba siden: 2014
Position: Målmand
3. Mads "Smeden" Skovgaard
f. 1992, Silkeborg
Højde: 184 cm
Ben: Højre
Jabba siden: 2014
Position: Midterforsvar
4. Johan "Skipper" Møller Nielsen
f. 1992, Ørholm
Højde: 180
Ben: Højre
Jabba siden: 2011
Position: Højre Back
5. Emil "Coach" Hee Stenstrup
f. 1993, Vesterbro
Højde: 196
Ben: Højre
Jabba siden: 2011
Position: Midterforsvar
 
12. Alexander "Alex" "Kony" Hassan
f. 1993, Aurehøj
Højde: 177
Ben: Højre
Jabba siden: 2014
Position: Venstre Back
25. Christoffer Dyssen Pedersen
f. 1992, Frederiksberg
Højde: 194
Ben: Højre
Jabba siden: 2012
Position: Midterforsvar
51. Frederik-Emil Årets Friis Jakobsen
f. 1992, København
Højde: 180
Ben: Begge
Jabba siden: 2011
Position: Højre Back
69. Mikkel "Møn, Møn" Nielsen
f. 1992, Stege
Højde: 180
Jabba siden: 2014
Ben: Højre
Position: Højre Back el. Venstre Back
92. René Rau-Andersen
f. 1992, København
Højde: 185
Jabba siden: 2014
Ben: Venstre
Position: Venstre Back
Please reload

Efter i et par sæsoner at have ventet på det helt store
Jabba-gennembrud, bragede han i 2014 for alvor igennem lydmuren. Gennembrudet er klokkeklart og skyldes ikke mindst hans altid stærke, fokuserede arbejde til træning

og i kamp. "Ørholms gepard" kaldes han i hjembyen og

det er ikke uden grund: hans speed er uimodstålig. 

Foruden at løbe de fleste angribere op, er Johan begyndt at fodre de offensive kræfter mere og mere med sit varme højreben. Johan var med i holdets allerførste kamp og det er en gave, at han stadig trækker i den sort-røde-trikot. Et lysende talent på Vesterbros fodboldhimmel.

Hvor skal man starte med Emil Hee aka Coach? Man kunne starte med hans uovertrufne evner i midterforsvaret, som han har bevist uge efter uge med endeløs fight i Jabbas bagkæde. Men vi starter et andet sted, for Emil var med til at starte FC Jabba. Og mere end alt, så er han nok den bedste fyr, du kommer til at møde. Han startede Jabba under kerneværdierne: ”Fodboldklub. Livsfilosofi. Sammenhold. Styrke. Solidaritet.” – og mere end nogen anden lever Emil op til disse værdier. Han viser styrke som en okse i midterforsvaret, men er samtidig den første med et selvtillidsindgydende: ”kom igen!”. Hans dedikation og solidariske vindermentalitet har styrket sammenholdet gennem årene, og han er, mere end nogen anden, grunden til, at vi alle elsker at komme uge efter uge og give alt hvad vi var på træningsbanen, til kamp og til afslutningsfesterne.​

Som tidligere keeper har Christoffer stadig smag for de lange serve. Når først skøjten er varm, sender han alle afsted med sine diagonaler og kølige overblik. Christoffer er en general, der ikke er bange for at gå forrest i duellerne eller kommunikere med medspillerne. Når der skal stødes, støder han, når der skal luftes, lufter han.

Han er forsvarsspilleren med suverænt flest scoringer, og er en evig trussel på dødbolde.

Dyssen: En vikingeklippe med overblik i bageste geled. 

Hvor begynder man historien om Smeden? Man kunne starte i Silkeborg, man kunne starte på CSS's floor, men vi starter på Kløvermarken. En tydeligt nervøs "Smed" møder op, trykker Captain Dietrich naivt i hånden, uvidende om hvilke legender, han om lidt skal kæmpe side om side med. Efter sin debut i 2014 på Kløvermarken imod KFB (4-0, sejr), har Smeden ikke set sig tilbage. Helt frem til vintersæsonen havde han aldrig tabt en kamp med Jabba. Hans massive kropsstyrke sender rystelser gennem modstanderen og omklædningsrummet, og når de sorte tights smides over hjulene retter alle i rummet sig op. 

Frederik Årets er en af Jabbas trofaste, der altid viser stort engagement til træning, sommerfest, kamp og julefrokost. Han går erfarent forrest, når diverse kneb må tages i brug for at sikre en Jabba-sejr; "svanens død" har er en signatur. Årets ved hvad han kan og gør det overbevisende og sikkert. Under indendørssæsonen er han som en trold ud af en æske og bomber uden sidenstykke, forvandles til Gerd Müller. Han er 3. målmand og Jabbas bedste straffeskytte. 

Man slår sig på Møn. Hans albuer er skarpe som Klinten, og efter en hård omgang druc til Jabbas julefrokost er øjnene røde som en solnedgang over Stege. Men uanset hvad kan man være sikker på, at Møn giver hundrede procent og går ind i alle dueller. Hans kontante ”frispark-eller-jeg-får-bolden”-stil har givet Jabbas defensiv en helt ny dimension. Som Møns Klint afviser havets bølger, afviser Møn diverse kanter uagtet styrke og hurtighed. Bag det viltre skæg og de hårde tacklinger gemmer sig dog en trofast og hjertelig Møn som alle elsker.

Jabbas helt egen Evra. Det er nok årtiets genistreg af Coach at se, at Konys kæmpe potentiale kunne forløses så fuldstændigt på venstre back, som vi har set i de seneste kampe. Som Jabbas første mørke spiller sætter han sine modstandere til vægs med en fysik som en vandbøffel. Med sit kraftfulde spring som en Masai vinder han samtlige hovedstødsdueller, og med en fortid som kant i Skovshoved laver han footwork som en gepard-undvigende gazelle og skudfinter sine friløbere i mål. Når de andre spillere falder som fluer i den københavnske sommervarme, er Kony i sit rette element.

Bubb' er en stor refleks på stregen og en uundværlig shot stopper. Uhyggelig på straffespark og slår til, når det for alvor brænder på i de store kampe. Sangen om Bubb lyder vanligt fra tilskuerne: "bubb, bubb, bubb, bubb, bubb, længe leve bob". Især har Bob en forkærlighed for kampe på Vestegnen, hvor han disker op med den ene fantomredning efter den anden. Såsom i Hundige. 

EST. 2011

  • Grey Facebook Icon
  • Grey Instagram Icon
bottom of page